Hyrdeinstinkter
Working Border' s Joline Cassie
Foto: Lene Bentzen
Artiklen er skrevet af Jette Friis Jensen, Kennel Solfari.

Jette har opdrætter border collier siden 1987. Hun var racerepræsentant i Dansk Kennel Klub, inden Border Collie Klubben blev stiftet - en klub hun var formand for i en periode.

Ud over at være opdrætter af border collier træner Jette hyrdehunde og deltager i hyrdekonkurrencer. Hun holder jævnligt hyrdekurser rundt om i landet. Gennem årene har Jette hjulpet rigtig mange border collierejere med de problemer, der ofte er bagsiden af medaljen ved denne fantastiske race med de unikke hyrdeinstinkter.
Hvad er hyrdeinstinkt?
Når vi taler om hyrdeinstinkt kommer det ofte til at lyde, som om hunden enten er eller ikke er i besiddelse af en bestemt brik kaldet HYRDEINSTINKT, som en slags færdig pakke, man får i tilgift, når man køber en border collie. Det er slet ikke tilfældet.
Jette hyrder med Solfari' s Blue Hovsa (min Sullivans mor)
Hyrdeinstinktet kan nemlig deles op i flere større eller mindre bestanddele, som er forskelligt sammensat fra hund til hund. En beskrivelse af dem her vil være forenklet.
Det er tit ikke muligt at beskrive en hunds hyrdeinstinkt fuldt ud, idet man ofte, når man arbejder med en border collie på får, bliver overrasket over hundens formåen selv efter at have trænet mange hunde i adskillige år.
Hvis man tager et kuld border collie hvalpe og arbejder på får med dem en for en, vil man opdage, at de slet ikke arter sig ens. Teoretisk set skulle de gøre det, men det er ikke tilfældet. Det er ikke sådan, at fordi begge forældre arbejder fantastisk på får, så bliver deres hvalpe også automatisk fantastiske. Men chancen er da større, end hvis forældrene slet ikke er i besiddelse af hyrdeinstinkt. Der kan sagtens komme en hvalp, der ikke er særlig god fra et par gode forældre, og omvendt kan et par forældre, der ikke viser supergode instinkter godt give en god hvalp hvad hyrdeinstinkter angår. Desværre kan man ikke se på hvalpene, hvilke instinkter de arver fra deres forældre.
Baltezar, Sullivans far
Betydningen af miljø og opdragelse
Miljø og opdragelse har meget stor betydning for, hvordan hunden senere vil udvikle sig. Hvis den i flere år er blevet opdraget til, at den ikke må løbe væk fra sin fører, er det ikke nemt at sende den 500 m ud efter får. Er den trænet til at se på sin fører, når den skal have en kommando, tager det tid, inden den kan se på fårene hele tiden. Er den opdraget sådan, at den får en kommando for alt, hvad den skal foretage sig, er det næsten umuligt at lære den at handle og tænke selvstændigt, hvilket må siges at være nødvendigt for at blive en god hyrdehund.
De otte vigtigste instinkter
Og så til hyrdeinstinktet - den følgende liste indeholder kun de vigtigste, da det er mere nuanceret end som så.

1. En heading dog - stopinstinkt
Border collien er det, man kalder en heading dog (hoved-hund). Det vil sige, at den - når den løber efter en flok får og ikke får at vide, hvad den skal gøre - vil løbe efter fårenes hoveder i modsætning til healere, som vil løbe efter haserne på fårene. Det smarte ved at bruge en heading dog, når man arbejder med får, er, at den altid vil afskære vejen for fårene. Prøver fårene at løbe væk, vil hunden løbe ind foran og stoppe dyrene (stopinstinkt) og drive fårene tilbage til føreren. Den vil altså holde fårene hos føreren.

2. Evne til at løbe i buer
Border colliens evne til at løbe i buer er medfødt.
Hundene er født med forskellig størrelse buer. Nogle vil ganske uden træning bevæge sig naturligt ud i en stor bue, når de skal hente fårene , mens andre af natur vil bevæge sig ud i væsentlig mindre buer. Hvordan den enkelte hund vil ende med at arbejde, kommer an på dens videre træning.
Hunden kan være 'født uden buer', hvilket vil sige, at når hunden løber efter fårene, vil den løbe lige på og kan derfor ikke komme uden om fårene og stoppe dem. Denne hund sætter mere og mere gang i fårene og driver dem væk fra føreren Desuden vil fårene sprede sig i stedet for at samle sig i en flok.
Solfari' s Hugoline (Oline)
Foto: Åsa Eriksson
3. Balanceevne
Er hunden kommet rundt om fårene skal den balancere fårene, dvs. at hunden har en medfødt evne til at drive og holde fårene, hvor førerens ansigt er. Siger man fx at føreren står kl. 6, arbejder hunden i en position, der svarer til kl. 12 med fårene imellem den selv og føreren. Hvis føreren kigger til venstre, vil hunden drive fårene mere til højre osv. - for hele tiden at gå i balance i forhold til føreren.
En border collie har en evne til at balancere fårene, hvilket betyder, at den af sig selv kan finde lige det sted, den skal være placeret, for at fårene går i den rigtige retning.

4. Eye - pendle
Når hunden balancerer fårene, skal den til at sætte dem i gang. En måde at gøre det på er ved at eye , dvs. at hunden stirrer på fårene for at flytte dem. Eye er en ændret stand. Jagthunde skal fx stå stille i stand, mens en border collie skal gå stille frem. En anden måde at flytte fårene på er ved at løbe fra side til side. Det kaldes at pendle . Hver hund er individuel med hensyn til, om den vælger at eye, pendle eller skifte mellem at gøre det ene eller det andet. De feste hunde pendler en del ved arbejde på store flokke og eyer mest, når de arbejder på små flokke. Eye hunde har som regel lettere ved at gå lige mod fårene, og omvendt har en, der pendler, ofte svært ved at gå lige mod fårene.

5. Tryk
For at kunne flytte fårene skal hunde have tryk . Det er meget svært at beskrive tryk, men man er ikke i tvivl om, hvad det er, når man arbejder med får. Tryk kan beskrives som den kraft, hvormed hunden flytter fårene. Hvis hunden har et svagt tryk, skal den tæt på fårene og vil måske have svært ved at flytte dem. Har hunden derimod et stort tryk, kan den flytte fårene på stor afstand. Man kan lidt firkantet sige, at hunde med svagt tryk ikke stresser fårene og omvendt at hunde med stort tryk kan have tendens til at stresse fårene.
Solfari's 3 Selma træner med Lone
Foto: Lone Hansen
6. Overblik
Når man er kommet så langt, er overblik vigtigt. Nogle hunde er født med det store overblik dvs. at de har let ved at overskue fx en stor mark og en stor fok får. Andre derimod er nødt til at lære det mere gradvist og dermed skal have flere kommandoer fra deres fører.

7. Samarbejdsvilje
Det er ligegydigt om hunden har nogle fantastiske hyrdeinstinkter, hvis den ikke gider at gøre tingene for dig eller kun gider gøre det en gang imellem. Samarbejdsviljen er den evne, der gør det helt fantastisk at arbejde med en border collie, uanset hvad den bliver brugt til.

8. Koncentrationsevne
Den sidste bestanddel af hyrdeinstinktet - som dog også må siges at være den vigtigste - er hundens evne til at koncentrere sig. Den må ikke se væk fra fårene, for måske løber de deres vej. Det er jo fx ikke smart, hvis man står ved en vej og skal have fårene over. Så kan det ikke nytte, at hunden er henne og tisse op ad et træ eller hilser på søde fru Hansen. Den skal kunne koncentrere sig i flere timer ad gangen, ellers kan den ikke bruges som hyrdehund.
Dette er de overordnede instinkter/evner, som en arbejdende fårehund skal være i besiddelse af.

Lederskabet er vigtigt
Hvis man på forhånd ved, at hvalpen skal arbejde på får, er det vigtigt at bevare dens koncentration, samarbejdsevne og selvstændighed. Det hjælper dog ikke, at alt dette bevares, hvis man ikke kan kontrollere hunden, så lederskabet skal være i orden. Det har helt andre konsekvenser at slippe en hund, man ikke har fuld kontrol over, løs på en flok får end at slippe den løs i en lydighedsring. Man må aldrig glemme, at får er levende væsener, som desværre ofte let lader sig stresse. Det er i aller højeste grad også deres tarv, man skal holde sig for øje.
Nogle hyrder mener, at hunden skal trænes så ung som muligt, andre at den skal være forholdsvis gammel, inden man begynder. Der er lige så mange træningsmetoder, som der er hyrder. Den ene metode kan være lige så god som den anden, den skal bare passe til hund og fører.
Solfari' s 3 Selma 10 uger gammel
Foto: Berit B. Jørgensen
Har du en hyrde i maven?
Lær hvalpen, at du bestemmer. Lederskab er ikke, at man kan kommandere den til en helt masse. Lederskab er, at selvom du er 300 m væk lystrer hunden dig. Det kan man ikke med en lille hvalp, men træn med det for øje.
Hvalpen skal også lære, at det er OK at løbe langt væk fra dig. Hvis lederskabet ikke er i orden, vil de fleste kalde på den, når den er 20 m væk og hele tiden få den til at blive i nærheden. Senere vil den så kun kunne hente fårene på 20 m's afstand.

Gå til lydighed med hvalpen
Hvalpen bør gå til lydighed helt fra lille af. Det er meget nemmere at starte på får med en hund, der kan almindelig lydighed: Gå pænt i snor, komme når der bliver kaldt, lægge sig med det samme og meget gerne stå på kommando.
Har man ikke erfaring med at arbejde på får, skal man aldrig tage hunden på får uden at have en hjælper med, som ved, hvordan man gør. Det kan i værste fald gå gruelig galt.
Det er ikke så vigtigt med hunden i første omgang. Den ved som regel godt, hvordan man gør. Det, man skal starte med, er at lære sig selv noget om får. Lån et par fårebøger, gå ud til forskellige flokke og driv dem rundt, som om det er dig, der er hund og lær, hvordan fårene reagerer i forskellige situationer. Du kan aldrig blive en god hyrde, hvis du ikke ved noget om får.
Solfari's Blue Sullivan


Start med at træne på en fangefold
Når du har fundet en flok får at træne på, så alliér dig med en, der ved noget om hyrdetræning. Du kan fx starte med at lave en stor fangefold, som du kan begynde at træne din hund på. Derved kan du gå stille og roligt frem og opbygge både din og din hunds selvtillid. En fangefold er specielt god til at indlære balance og kommandoer som 'dæk' og 'stå' , 'højre' og 'venstre' m.v.

Rigtig god fornøjelse!