Selma på podiet for første gang i en agilitykonkurrence - nr. 2 AG 1 27/8-2011 i vor Frue Foto: Tina Lander
Selma godt 3 år gammel (april 2012) er i fuld gang med rally, lp, agility og hyrdning. I 2010 blev hun Rally-mester to gange, Rally-Begyndermester og Rally- Videregående mester. Hun havde så gode resultater, at hun blev Årets Hund i Rally Øvet i BCK. I foråret 2011 fik Selma sit første cert. i Ekspertklassen og er blevet Dansk Rallychampion i april 2012. Hun fik sin LP1 med 174,5 point (max. 180) og bestod LP2 i efteråret 2011 - men har endnu en oprykning til gode. Vi har brugt meget tid på agilitytræning - træner mindst et par gange om ugen, og Selma er konkurrenceklar. Hun var til sin første officielle konkurrence i februar 2011 - indendørsstævne i VAS. 0 banefejl, men 4 sek.' s tidsfejl. Fire dage inden, havde jeg brækket håndleddet to stederl, så jeg turde ikke løbe til. Selma fik sit første kuld hvalpe 7. juni 2011, 7 skønne hvalpe, der alle har fået gode og aktive hjem. Målene for 2012 er at få en 1. præmie i LP2 og dermed en oprykning til LP3. Desuden AG- og SP-pinde, som tæller til oprykning til klasse 2. Mere om agility HER.
|