Naomi (Olines mor) med hvalpe
Skal tæven have hvalpe?
De nye små
Hjælp, Oline skal have hvalpe! (2007). Det kunne lyde som en pludselig indskydelse, men det er det langtfra.
Det har krævet lange overvejelser og en masse rådgivning fra mine hundevenner. Desuden følte jeg, at det var nødvendigt med en ordentlig faglig baggrund, når jeg sådan ville spille ’Vorherre’. Derfor tog jeg DKK’ s opdrætteruddannelse for et år siden.
Ca. halvdelen af den danske hundebestand er tæver - altså hunhunde. Rigtig mange ejere af hunhunde overvejer på et tidspunkt at få et kuld hvalpe. Vi har jo alle verdens bedste og dejligste hund! Lad os slå fast med det samme, at beslutter man sig for et kuld hvalpe, så er det for ens egen skyld. Tæven er fuldstændig ligeglad. Den bliver hverken mere eller mindre lykkelig af at få et kuld hvalpe!
Jeg har ladet mig fortælle, at det heller ikke er den store indtægtskilde at være opdrætter, tværtimod, der er masser af udgifter.
Det kan dog være en rigtig god idé at få et kuld hvalpe, så det ikke kun er de professionelle opdrættere, der producerer hvalpe. Mange specialklubber har særlige avlskrav. Det skal man lige være opmærksom på.
Da jeg har brugshunde (border collier), er der ingen særlige avlskrav, hvad udseendet angår. Alle mine hunde kommer dog på udstilling én gang i deres liv for at få en officiel bedømmelse i forhold
til racestandarden.
Indtil nu har jeg været heldig og fået førstepræmier, men jeg ville have været tilfreds med andenpræmier.
For mig er det vigtigste det, hunden har mellem ørerne. Et godt temperament er guld værd. Hvad hjælper det at have en billedskøn smuk hund, hvis den ikke kan sammen med andre, eller gerne vil bestemme det hele hjemme? Nej, vel?
Oline har været 2 uger på Fyn og er blevet parret med Joey. Han er langt fra en skønhedsåbenbaring, men noget af det sødeste og kan med alle. At han blev Danmarksmester i hyrdning i 2006 i en alder af kun 1½ år vidste jeg faktisk ikke, da jeg valgte ham til Oline. Jeg valgte ham pga. hans dejlige og rolige temperament og flotte hyrdestil.
Har man en hanhund, der er kastreret, så skal man endeligt ikke tro, at den nødvendigvis er uinteresseret i løbske tæver. Det opdagede jeg, da jeg kom hjem fra Fyn med Oline, der stadig var højløbsk. Så kom der ellers gang i Sullivan. Han opførte sig som en mellemting mellem en sælhund (lydene!) og en bjergged. Bjerggeden ville have været grøn af misundelse over Sullivans krumspring for at indynde sig hos Oline!
Oline sprang bare op i sofaen, lagde sit fine hoved på fåreskindspuden og faldt i søvn. Dronningen var kommet hjem!
|