Stella (Working Borders Yolie Jie) her 5 uger gammel

31. marts 2010 Stella er tilbage på Fyn hos Hanne. Mindre end to døgn efter, at hun var flyttet til Silkeborg fik både Hanne og jeg en henvendelse om, at det ikke gik. Stella ville ikke træne eller lege, men virkede trist. Hun havde endda været en tur til dyrlæge for at få konstateret, om hun havde ondt nogen steder. Og der var taget et røntgenbillede. Stella tog afsted onsdag, og Hanne hentede hende hjem lørdag. Hanne var selvfølgelig ulykkelig over, at Stella åbenbart havde ondt. Derfor blev det aftalt, at røntgenbillede og journal skulle sendes fra Silkeborgdyrlægen til Hannes dyrlæge i Glamsbjerg. Afsted til dyrlæge tirsdag med Stella. Hun blev tjekket i hoved og r.., hevet i. trukket i osv. Ingen tegn på smerte. Dyrlægen gik så vidt, at han gav Hanne en garanti på, at Stella ikke har ondt nogen steder. Røntgenbilledet blev studeret. Det var et billede at hofterne, men ikke et decideret HD-billede. Begge hofteled ser rigtig fine ud! Måske en lille skævhed i selve hoifteskålen, men billedets kvalitet var ikke optimal. (Nu overvejer vi, om der skal tages rigtige HD-billeder, så vi kan få en officiel status, da det ser så godt ud). Da Stella flyttede, var hun i sin første løbetid og tæt på at være højløbsk. Stella flyttede til fremmede mennesker og efterlod to hundevenner og sit mennesker. Måske skulle hun havde haft tid til at omstille sig til den nye situation, inden der blev stillet krav om klikkertræning m.m. Det var måske bare en Stella, der var ked af det, ikke forstod, hvad der skete med hendes liv, og hvad gør man så, man trækker sig ind i sig selv, til man kan overskue den nye situation. Stella er en hvalp fra Yoda-kuldet og er dermed godt et år. Min hundeveninde Hanne ville på det tidspunkt meget gerne have en tæve, så hun kunne laver nogle hvalpekuld med hendes hanhund Joe som far. Stella (Working Borders Yolie Jie) var den mindste tæve i kuldet, meget feminin og køn. Der var rift om hende. Normalt sælger jeg aldrig hvalpe med henblik på avl. Det er vigtigt at avle på de aller bedste eksemplarer af racen, og en 10-ugers hvalp kan ikke vurderes. Det viste sig da også, at Stella har udviklet sig til en helt almindelig border collie størrelsesmæssigt i den lave ende. Det er årsagen til, at Stella nu er til salg. Jeg håber for hende, at hun kommer ud til nogle mennesker, der vil løbe agility med hende, da jeg tror det vil være optimalt for hende - en god familie, hvor hun er midtpunkt og får et aktivt liv som en helt almindelig border collie!

25. marts 2010 Sidste indendørs træning i går aftes i VAS. Tina, der løber med Cassie, kunne ikke komme, så jeg tog afsted med Cassie kl. 20.00. Det var med meget bange anelser, for min højre fod duer ikke i øjeblikket. På med indlægget i skoen og et par stærke piller, og så måtte det briste eller bære. Det gik over al forventning! Når man lige går banen - det første modul - så tænker jeg, at det ikke kan lade sig gøre! En slalomindgang på 180 grader (højreslalom) og efterfølgende tilbage 180 grader og en do.-vending mod vippe hmm..... for lige at nævne et par elementer! Men det kunne det. Det hele handler om timing og placering! Fed fornemmelse, når noget meget svært lykkes. Senere var kombinationen to spring med en back og skarp drej tilbage. Lidt banalt men det er nok det vanskeligste for os. Cassie vil lige snurre rundt, før hun drejer tilbage. Her er noget at træne på. Den anden banehalvdel bød på lange løbeture og en tunnel under balancebommen. Indgang og opgang lige ved siden af hinanden. Det er præcis i sådanne situationer, at mine hunde skal være stensikre i forhindringernes navne. Første indgang var til tunnellen og anden opgang til balancebommen. Det måtte trænes nogle gange, for tunnellen har præference. Men det endte med at lykkes. Skønt. Og så stoppede vi. Det skal nævnes, at vi kun var to hunde på holdet, og den anden gik midtvejs i træningen. Cassie og jeg fik derfor løbet rigtig meget.

Stella, et år. Foto: Åsa Eriksson 24. marts 2010 Stella er nu på vej til sit nye hjem ved Silkeborg! Hun skal udfylde det forfærdelige tomrum, der kom efter Sams ulykkelige død. De er halvsøskende - har Oline som mor - men ellers er de nok ret forskellige. Stella er en sød tæve midt i sin første løbetid, og puberteten er overstået. Sam var ½ år og en rigtig teenager!. Derfor kan de to overhovedet ikke sammenlignes - heldigvis. Men hvis de begge har deres mors skønne sind, så er der alligevel en del lighedspunkter. Jeg ønsker Stella, Allan og Irene alt muligt held og lykke. Jeg glæder mig til at se Stella igen, når Cirkus Krone kommer på turné på Sjælland til sommer.

22. marts 2010 Rallystævne i Mørkøv i lørdags afholdt af Belgierklubben. Selma og Sullivan var til tilmeldt i henholdsvis Begynder- og Ekspertklassen. En af mine hundevenner Susanne var også tilmeldt, og sammen havde vi tilmeldt os til holdkonkurrencen under navnet Team Solfari. Desværre måtte Susanne melde afbud. Noget af det dejlige ved rallykonkurrencer er, at man møder en masse træningskammerater og andre hundevnner, og det er altid hyggeligt. Pernille med Spookie og Laban deltog også, og hendes ene hund er også en solfarihund - altså et nyt hold Team Solfari. Et hold kræver 4 hunde, og de bedste tre resultater tæller. Vi vandt holdkonkurrencen med 97, 93 og 91 point. Vejret var ikke det oplagte rallyvejr. En stille silende regn hele dagen, der indimellem tog til i intensitet. Efter banegennemgang var banen allerede godt 'brugt'. Selma skulle på først som nummer 10 i Begyndeklassen. Da vi varmede op tiltog regnen, og Selma lignede mere og mere en druknet mus. Det er ikke hendes favoritvejr! Hun ville dog gerne både sitte og dække, så jeg havde fortsat et lille håb om et OK resultat. Selma blev langsommere og langsommere ved opvarmningen, så gode råd var dyre. Da nr. 8 var på banen, fik jeg en til at holde Selma, og jeg susede afsted til bilen for at hente hendes ruskelegetøj. Hun fik nogle ordentlige rusketure og blev tørret i ansigtet, og så var vi klar. Det gik! Ikke så hurtigt, som ved træningen, men vi opnåede 97 point! Dermed fik Selma sin anden pind og mangler nu kun een med en anden dommer, før hun er rallymester i B-klassen. Vi håber på, at det sker i Ølstykke den 24. april. Vi er faktisk tilmeldt et stævne inden - 17. april i Beagleklubben, Køge, men det er med samme dommer som de to første resultater. Hvis vi opnår en topplacering, så kan resultatet bruges i konkurrencen om årets rallyhund i B-klasse, hvor vi p.t. har 12 point. Under alle omstændigheder er det en rigtig god træning for Selma, der kan give hende rutine. Efter frokost var det Sullivans tur til at komme i ilden. Banen måtte flyttes, både pga. en løbetid, men også fordi den var helt opblødt, det rene mudder! Sullivan er ikke så påvirket af vejret, kun glad og arbejdsivrig! Opvarmningen gik som en drøm. Han fulgte mig 100 % og bakkede 10m i lige linje, og hvor var det bare fantastisk - uden for banen (smil). Uanset hvad der ville ske på banen, så var jeg sikker på, at alle nu havde set, hvor fantastisk en hund han er! Der sker noget, når vi træder ind over banebåndet! Koncentrationen ryger, og de første par skilte var meget meget hårdt arbejde, Sullivan lod sig påvirke af ærespladshundens fører, der sagde sit, sit, sit... (fik jeg at vide af en tilskuer efterfølgende). Jeg koncentrerede mig 200% om Sullivan, og så opfatter jeg intet andet. Sullivan kom 'på' igen, og resten af banen kom vi fint igennem. Vi klarede også ærespladsen, hvor hunden skal sidde på banen i 2½ minut mens den næste hund går banen. Det var lige før, jeg havde saboteret sitten, for hver gang jeg kiggede ned på Sullivan, dryppede der vand ned i hovedet på han fra min kasketskygge - uh. I Ekspertklassen gælder kun eet resultat: 95 point eller derover. Det giver et cert, og der skal tre cert'er til en championat. Ved præmieoverrækkelsen fortalte dommeren mig, at jeg havde kostet os et cert - vi fik 93 point - men kunne have fået 96 point, hvis jeg ikke havde rørt et skilt med foden! Og jeg havde slet ikke selv bemærket det - øv. Aldrig har vi været så tæt på! Men nu ved jeg, vi kan, så det er bare at træne noget mere, smil!

21. marts 2010 Jeg nød virkelig at kigge på Robin i dag til unghundetræningen. Robin er fra samme kuld som Sam, og han udvikler sig fra gang til gang. Pernille og Sebastian (ejerne) var bortrejst, så der var vikarer på til at træne ham + 'storesøster' Molly, der også er en skøn border collie. Robin bliver ikke nogen stor hanhund, men sikkert på størrelse med sin far Rusty (omkr. 51 cm). Han er meget velbygget, og han bliver altid så glad, når han ser mig. Så ved jeg, hvorfor det trods alt er positivt at være opdrætter.

20. marts 2010 Det var en super god dag lige indtil telefonopkaldet kom. Det var Allan fra Cirkus Krone. Han kunne næsten ikke tale, men måtte holde lange pauser. Sam er død, dræbt i dag af en lastbil. Det var langt ude på landet, ingen biler, kun den ene lastbil. Ingen opdagede vist, at Sam var løbet efter den. Han var dræbt på stedet. Sam blev ½ år. De var altid sammen Allan og Sam, så meget, at Allans kone havde påtalt det! Det er ubærligt, og jeg føler så meget med Allan. Sullivan, Selma og jeg har været til et rallystævne i Mørkøv i dag og har klaret os godt, men det må vente.

Cassie i Skibby, hvor jeg træner lidt felter, slalom osv. 18. marts 2010 Sidste træning i går aftes for Tina og Cassie i VAS i Herringløse. Tina starter med at undervise i Rødovre Brugshundeklub fra næste uge. Det har været godt to måneders forrygende agilitytræning! Cassie har udviklet sig fra gang til gang, og deres samarbejde er blevet bedre og bedre. Træningen i går bød på handling på meget højt niveau, og felterne sad 'lige i skabet'. Efter træningen tilmeldte jeg Cassie og Tina til Cassies første agilitykonkurrence 24/4 i Albertslund. Der er to gange to klasseløb + de to åbne klasser - altså ialt seks gennemløb. Cassie er i kanon fysisk form, så hun kan klare det fysisk. Nu skal hun til at vænne sig til konkurrencesituationen med mange mennesker og hunde omkring sig. Jeg tror nu, at når hun er på banen, er hun 100% fokuseret. Nu starter jagten på 'pinde', så vi kan rykke op i klasserne.

16. marts 2010 Agilitytræningen med Selma i går aftes bød på felttræning på lavt A og en del handling med hovedvægten på back. Det er også de hjemmeopgaver, vi har til næste gang, der er om tre uger. Back trænes uden forhindringer ved at sætte Selma af - gå lidt væk med ryggen til hende - kalde hende ind ved venstre side - dreje hende væk fra mig med venstre hånd - belønne med højre hånd, når hun er på min højre side efter at jeg er drejet med rundt til venstre. Det samme trænes modsat. Når det sidder i skabet, sættes forhindringer på. Back = tag forhindringen tv eller th væk fra mig. Tina Mette havde sendt indbydelser ud til nogle specialkurser, og af en eller anden grund har jeg ikke fået halvdelen af hendes e-mail. Jeg har kunnet tilmelde mig slalomkursus med Cassie (for kl. 2 og 3 hunde, så Selma er ikke klar endnu), men handlerkurset, hvor jeg ikke har fået mailen, er allerede overtegnet - øv, øv, øv. Nu vil jeg tage over på træningspladsen og træne rally med Selma og Sullivan. Vi skal være godt forberedt til konkurrencen på lørdag i Mørkøv.

15. marts 2010 Cassie og Selma er blevet vejet her til morgen. Selma fik jo at vide af min dyrlæge forleden, at hun var for tynd, så det måtte der gøres noget ved. I dag vejer hun 16,4 kg (15,8) og har dermed taget det på, hun manglede. Det er jeg super glad for. Nu skal vi bare holde vægten dér. Cassie syntes jeg selv var en anelse for tynd, så hun er også sat op i foder. I dag vejer hun 17,2 kg. Hun er større end Selma og skal veje mindst et kilo mere. Hun bruger dagligt mere energi end Selma - hun løber vel rundt regnet dobbelt så langt - så hun får nu 130% af den fodermængde, Selma får. Hvis det ikke kan gøre det, går vi over til højenergifoder.

14. marts 2010 Hård weekend! Jeg har planlagt to agilitykurser, der skal starte torsdag den 8. april. Der er udsendt mail til alle vores 'gamle' medlemmer og til alle ventelistehunde. Der er 10 pladser på hvert hold, så det er først til mølle-princippet, der er gældende. Det vælter ind med mail, og jeg håber ikke, vi kommer til at skuffe alt for mange. Samtidig presser mit unghundehold hårdt på for at få en ugedag, når vi skal fortsætte træningen om aftenen. Det bliver først i slutningen af april, så der er lidt tid at løbe på endnu. Lige nu ser det ud til, det bliver mandag. Og så er min kalenderen også ved at være fyldt op. I går lørdag havde vi rallyafslutning i Brøndby, men vi starter heldigvis igen om 14 dage. Det var det rene mudderpladder, så jeg oplevede, at Selma hverken ville sitte eller dække! Ærgerligt, for vi sluttede af med konkurrencer, men altså ikke for os. Så kom turen til næste hold og dermed Sullivan. De to baner var lavet med skilte fra championklassen og dermed en del højrehandling. Det træner jeg ikke med Sullivan endnu, da han let bliver forvirret - så det gik heller ikke rigtigt, da jeg holder fast i det med venstrehandlingen. Vi mødte op i rent tøj og nybørstede hunde. Vi vendte hjem som små mudderpøle. I dag trænede jeg mit unghundehold og rallyhold. Der er også en del mudder på vores træningsbane hvor snedriverne har ligget, men det er dog muligt at finde tørre områder. Det gik rigtig fint, selvom der kom en haglbyge sådan lige vupti! Alle mine hunde var med ovre inden træningen, og Selma skulle gå rally-banen inden holdet kom - bare for at finde ud af, om hun stadig strejkede m.h.t at sitte og dække. Det gjorde hun ikke, så det var fint. Vi skal til konkurrence på lørdag, udendørs, så jeg er blevet lidt bekymret!

11. marts 2010 Endelig kom det med længsel ventede halsbånd fra USA. For over en måned siden bestilte jeg et rigtig flot halsbånd til Selma fra 2 Hounds Design. Det er valgt ud fra Selmas meget flotte brune farvetoner. Der var rigtig mange at vælge imellem, og halsbåndet bliver først lavet, når bestilling foreligger. Jeg bestilte også en lækker line i en slags brun velour. Om jeg nogensinde kommer til at bruge det, ved jeg ikke, men flot er det! Måske når Selma kommer i de lidt højere klasser i rally, vil det være på sin plads. Men dybest set passer den slags jo ikke til en 'arbejdshund'. Hun er bare så yndig, så det er fristende at købe den slags til hende!

10. marts 2010 Så er der nye billeder fra Kieran (Martin) fra Rusty-kuldet. Anni skriver fra det nordjyske: Det er vist længe siden du har fået billeder af Kieran, som lovet. Han er jo vokset en del, vejer omkring 17kg, mangler at de sidste 4 tænder vokser helt ud, har fået fane på halen og ved at få "bukser" og en fin fin pels, han har næsten kun èn hvid stribe på bagpartiet som Oline. Han er en rigtig dejlig hund, han er glad og elsker at lære noget nyt. Han stortrives med min søsters 2 hunde og deres 3 katte. Han går til hvalpetræning i Nibe DCH og det synes vi begge rigtig godt om, det er lidt langt at køre - han var ked af at køre bil i starten og blev køresyg, vi har jo ikke kørt så meget på grund af vejret her. Men efter at have lånt min søsters hunde til at køre sammen med, var han efter 2. køretur med dem den første til at hoppe op i bilen og det går uden problemer nu. Jeg sender billeder om et stykke tid igen. Tusind tak til Anni for de dejlige billeder af hundene! Kieran ser bestemt ud til at stortrives. Jeg glæder mig meget til at følge ham fremover!

7. marts 2010 Øv, intet kamera med i dag! Det ville have været flot at kunne forevige syv hunde på hver sit bord i samme lokale. De lå bare helt afslappede og nød det, mens vi mennesker var henne hos 'læreren' for at kigge i en bog med udstrækningsøvelser. Det skal siges, at det var sidst på dagen. Selma og jeg har været på hundemassagekursus i Vallensbæk. Arrangøren var Maibritt og hundemassøren var vores gode hundeven Anni Pedersen, der selv har seks hunde heraf to border collier - bl.a. Sullivans hjerteveninde Nicole - også en blue merle skønhed. Maibritt havde lånt Schæferhundeklubbens dejlige klublokale, og der var et stort bord til hver kursist og dennes hund. Det var et rigtig godt kursus, hvor vi lærte at give massage til en rask hund. Massage er fantastisk i mange sammenhænge ikke mindst til at forebygge skader. Her taler vi ikke kun om agilityhunde, men om alle hunde, der er fysisk aktive. Vi talte meget om opvarmning OG nedvarmning efter endt arbejde. Mange forbryder sig mod det sidste, og sætter en varm og svedig hund ind i en kold bil uden at have skridtet den af - ja, skridtet den af lige som med heste! Afslutningsvis lærte vi forskellige udstrækningsøvelser, som kan benyttes i såvel liggende som stående positioner.

6. marts 2010 Til rallytræningen i dag nævnte min hundeven Susanne igen Selmas formidable evne til at konvcentrere sig om mig, når vi arbejder. Det fik mig til at tænke på en karakteristik af mine fire hunde, som samme Susanne opfordrede mig til at skrive, efter at hun havde sendt mig en karakteristik af sine to border collier. Det var rigtig sjovt at tænke på sine skønne hunde på den måde. Her er de: Oline, jeg tænker på hende som dronningen, da der er noget majestætisk over hende. Hun er blidheden selv, men har samtidig en jernvilje. Hun kan flytte ALLE får og er aldrig stået af ved pres. Med alderen er hun blevet mere kontaktsøgende og kælen og kan godt komme op i sofaen til mig. Hun har aldrig løbet rundt og leget uhæmmet, men har altid økonomiseret med kræfterne – også, når hun hyrder. Hun er dog blevet mere og mere legesyg med alderen og leger nu meget gerne med alle de andre hunde – dog helst med Selma. Jeg føler, at Oline har valgt at bo hos mig, og det er jeg så taknemmelig for. Sullivan er min soul made. Han kan kigge på mig, som om jeg er den mest fantastiske i hele verden. Han elsker at hente ting til mig og hjælper med vasketøjet. Han er hunden, der kører på de høje nagler. Selv nu som 9-årig er han altid ’klar’. Han er høfligheden selv over for ’tøserne’, lader dem altid komme først, når de møver sig frem. Desværre er han med alderen blev arrig på andre hanhunde. Cassie er sin mors datter, men alligevel helt sin egen. Hun har et drive og en fart, der er enestående, men er begyndt at stresse ved agility. Opfattelsesevnen er helt i top. Hun er en stor kælepotte, der er meget pågående - elsker at kaste sig ind til mig for at få opmærksomhed og blive kælet med. Hun er sådan en hund, der har potentiale til det hele. Selma er sød og blid, men kan godt sige fra over for de ældre hunde. Hun er sin ’mors’ kælepotte og ligger gerne ved pc’ en eller i sofaen ved siden af mig. Hun kan dog godt lægge sig i kurven i køkkenet, selvom vi andre er i stuen. Hun bliver mere og mere knyttet til mig og bliver bedre og bedre til at komme, når jeg kalder. Hun har en formidabel koncentrationsevne, når vi arbejder sammen – selv når andre hunde kommer rendende fx ved agilitytræning, kan hun ignorere dem og udelukkende koncentrere sig om mig! Hun er ikke jordens modigste hund – er fx blevet bange for at gå op ad trappen og bliver båret op hver aften. Agility skal give hende selvtillid og fjerne frygten for højder, eller hvad det nu er. Olines motto er: Hvis jeg får min vilje, så har vi det godt. (Min mor må godt bestemme lidt) Cassies motto: Jeg er klar til det hele, bare der er fart på! Sullivans motto: Jeg er klar til hvad som helst, bare min mor er med. Selmas motto: Det er en stor spændende og lidt farlig verden, og min mor passer på mig.

5. marts 2010 I går formiddags drog vi endnu en gang afsted til Skibby for at træne selv, Cassie, Selma og jeg. Det er altid spændende at se hvilke feltforhindringer, der er opstillet i hallen, da jeg endnu ikke har kastet mig ud i at flytte rundt på balancebom eller A-bræt. Nå, men A-brættet stod fremme, så vi kunne træne felter. Jeg havde en opgave fra i mandags med Selma, hvor jeg trænede stakit, venstrehandling, med ud-kommando (back). Nu skulle vi træne det samme men med højrehandling. Springene blev vinklet i starten og efterhånden rettet ud, så de til sidst stod i forlængelse af hinanden sideverts. Det gik fint. 'Ud' var lidt vanskelige i højrehandlingen, men det skyldtes måske, at der nu var en tunnel i synsfeltet efter andet spring. Det tog noget af opmærksomheden. Men vi fik klaret opgaven. Selma bliver bedre og bedre til slalommen og søger selv indgangen. Jeg neddrosler forstærkningen og varierer frekvensen meget. Det er en fornøjelse at arbejde med Selma, der så gerne vil spille med! Cassie er helt oppe på dupperne og er så tændt på agility. Nu skal der virkelig arbejdes med stresskontrol. Men når det er sagt, så er hun fantastisk at handle - hold da op! Det er svært at beskrive, men jeg fangede hende ved udgangen af slalommen - trak hende over til mig og fik hende til at tage et spring 'bagfra' - rundt om springet og videre til hjulet i en perfekt løbebane. Wow, det havde jeg aldrig troet var muligt for mig. Vi gentog det adskillige gange, så det ikke bare var held. Når man får sådanne oplevelser, er der INTET, der slår agility! Jeg sendte hende også mod slalommen efter forskellige forhindringer, hvor jeg ikke selv var i nærheden af indgangen, men midt på slalommen. Det lykkedes faktisk nogle gange! Af og til må man prøve det 'umulige', for hvis nu.... I næste uge tager vi til Skibby og træner to gange. Tirsdag træner vi igen agility og onsdag står den på rally-træning sammen med Susanne og Thora. Den efterfølgende lørdag skal vi nemlig til Rally-afslutningskonkurrence i Brøndby, og ugen efter igen skal vi begge til Rally-konkurrence i Mørkøv. Nu ser jeg frem til, at vejret snart kommer til fornuft, så det igen er muligt at træne både agility og rally på hjemmebane!

4. marts 2010 Andy har det rigtig fint i det nordjyske! Andy er nu omkring et halvt år og godt i gang med lydighedstræningen. Han er lynhurtig til at lære nye øvelser, særligt når der trænes hjemme. Han skynder på sine mennesker, hvis de ikke er hurtige nok med godbidderne og ryster gerne op med hele øvelsesrepertoiret for at se, om det ikke kan udløse en godbid! Der er et lille problem. Han bliver meget overgearet, når han møder de andre hunde på træningspladsen. Jeg håber da, at hundene får lov til at løbe lidt løs og lege med hinanden, så de efterfølgende bliver til at arbejde med! Andys ejere skriver til sidst: 'Andy er i det daglige meget glad og legesyg så stadig bare en super dejlig hund.'

Andy fra Rusty-kuldet

Nu ca. 6 måneder gammel

Liva fra Yoda-kuldet og Alberte 2. marts 2010 - endnu en gang Vi skal også lige have det billede, som Jette medsendte af Liva. Den smukke brune unghund ved siden af Liva er Alberte, der er omkring 6 måneder gammel. De er vist bedste venner de to.

2. marts 2010 - aften Billederne af Luna nedenfor har jeg netop modtaget far Anita, Tågehøj. Luna er fra Yoda-kuldet og er derned søster til Stella. Luna bor ved Sorø sammen med sin familie og en masse dyr. Anita har netop genoptaget lydighestræningen med Luna. Det går rigtig fint hjemme, men ak..... Luna er i lømmelaldren, så det er ikke nemt! Pudsigt nok har jeg lige lige hørt det samme i dag fra Jette, der har Liva. Heldigvis er det jo sådan, at denne udfordrende periode på et tidspunkt er overstået, og så får man sin skønne hund tilbage med alt det, den tidligere har lært. Men det er bestemt en sej periode, man skal igennem! Men dejligt at høre fra Anita og Luna.

Luna fra Yoda-kuldet

Denne Luna bor ved Sorø (der var to i kuldet, der kom til at hede Luna)

2. marts 2010 Agilitytræningen med Selma forløb rigtig godt. Først trænede vi stop på A-brættet, hvor jeg skulle gå frem og tilbage, mens Selma stod og afventede go-kommandoen. Da det gik fint, satte jeg nogle forhindringer foran dvs. spring og tunnel og derefter fuld fart over A' et og stop. Det er en god idé at bruge en target, så det skal jeg lige huske fremover. Jeg har ikke brugt target, fordi hun faktisk er ret god til at stoppe, men det giver sandsynligvis et mere sikker stop på sigt. Derefter trænede vi stakit og back. De tre spring blev vinklet lidt i starten, og efterhånden, som det gik fint, blev de rettet ud, så de til sidst stod ved siden af hinanden. Det tredje spring var 'back'. Det gik fint. Nu skal jeg selv træne det samme med højrehandling. Selma fik også mulighed for at løbe over balancebommen rigtig mange gange. I starten var hun tøvende - kunne sikkert huske oplevelsen med vippen, som hun fejlagtigt tog i Herringløse. Efter et par gange besluttede hun sig for, at bommen ikke var farlig, og så kom der fart på og et fint stop. Det gik så godt, at jeg kunne sætte et par forhindring på foran. Endelig sluttede vi af med at træne fremsendelse over tre sping. Dejligt at Tina Mette sagde, at hun virkelig kunne se, at der var sket noget med farten siden sidst - for to uger siden. Jo mere Selma føler sig sikker på forhindringerne jo gladere bliver hun og farten sættes op! Det bedste er, at hun ikke gør og ikke stresser (7 - 9 - 13!). Hvis jeg ikke holder øje med hende, og hun er løs, løber hun selv rundt og tager diverse forhindringer! Feltforhindringerne er absolut favoritter, men høje spring kan hun også finde på at tage! Så godt kan hun lide agility, den lille tøs.