Loke 4 år Foto: Berit B. Jørgensen
05. juli 2010 Torsdag og fredag i sidste uge passede jeg Loke på 4 år. Han er mit barnebarn. Selma er 'hans' hund og Cassie er Aylas. Det har de bestemt, ikke kun børnene, men også hundene. Det virker, som om der et særligt bånd mellem dem, lige som der er et særligt bånd mellem Oline, Sullivan og mig. Jette siger godt nok, at Oline har glemt mig, lige så snart jeg er ude af døren, men det tror jeg nu ikke helt på (smil). Men tilbage til Loke og Selma. Loke elsker at tælle alle mine hundesnore, og de sidste nye, jeg har købt med hundenes navne broderet på, er et hit. Altså på med Selmas agilityline med navn, og så spadserer de rundt i hele huset og går tur i haven - så hyggeligt. Selma trasker gerne med og kigger tilbedende op på Loke. På den store træningsplads kigger vi meget på flyvemaskiner, der starter, og gætter på, hvor de mon skal hen. Vores nabo er Kastrup Lufthavn. Ingen støj som sådan bare majestætiske fly, der letter og lander. Men hundene vil selvfølgelig være med! Særligt Cassie, der elsker at få smidt legetøj - hente det - ruske voldsom for så at slippe til sidst, klar til at løbe efter det påny. Cassie holder godt fast, når jeg leger med hende, mens Selma pisker rundt om os og gør udfald mod Cassie på skrømt som om hun er et får, hun skubber til. Men Cassie vil også gerne lege med Loke. Og så sker det bemærkelsesværdige: Når Loke holder fast og siger 'slip', ja,så slipper Cassie lige så forsigtigt og Selma holder inde. Loke smider legetøjet (og jeg dukker mig for ikke at komme i skudlinjen), og sådan fortsætter legen lige så stille, til jeg siger 'nok'. Loke har det pragtfuldt, og det har hundene også. Nu forstår jeg først rigtigt, hvad det vil sige at have børnevenlige hunde.
|