Jeg har lige modtaget dette dejlige billede fra min svigerdatter Berit, der er en fantastisk hundefotograf. Basse er Dennis' og Berits mops, der både er livlig og utrolig meget adræt - bestemt et af de mere heldige eksemplarer af racen. Vil du have et lige så skønt portræt af din hund, så læs mere HER.

Selma på en udstilling i Helsinge forår 2009, bedste hvalp 28. februar 2010 Handlerkursus i dag på Skydebanegård i Kokkedal med amerikaneren Michael Canalizo. Michael er formand for Den amerikanske Kennelklubs Eventafdeling. Han er udstillingsdommer på højt niveau og giver af og til kurser. Et af dem var i dag. Det var en god oplevelse. Det endte med, at vi fik ros for Selmas fine løb (til sidst). Selma er jo livlig og en rigtig hoppegøj, men til sidst lykkedes det som sagt at få hende til at præsentere sig rigtig pænt. Jeg skyndte mig hjem med hovedet fuld af alle MC' s guldkorn! Jeg skulle først lige ud med alle hundene, og derefter gik det hurtig hjem til computeren, så jeg kunnne skrive det hele ned, mens det var i frisk erindring. Her er de: * Det aller vigtigste er, at hunden i ringen har et godt temperament - godt socialiseret i forhold til de øvrige hunde og i forhold til dommeren - altså ikke er bange eller sky ved berøring af en fremmed. Hvis den ikke er det, så glem alt det andet. Den kan være nok så godt bygget eller have det smukkeste hoved - glem det, det er uden betydning. * 3-fodsreglen, hunden præsenterer sig bedst, hvis føreren er 3 fod fra hunden. * Hold linen i venstre hånd (og kun i een hånd). Snor den rundt om pegefingeren og hold resten af linen inden i hånden. Ikke for lang line. * Vendinger, hold hunden på venstre side hele tiden. Nogle skifter hunden over på højre side - lad være. Denne dommer kan ikke lide det! Det er dog i orden at foretage en 180 graders vending både højre om og venstre om. * Frem og tilbage i lige linje, det er vigtigt at have kontrol og holde et roligt tempo. Vær særlig opmærksom på de tre første skridt - kontrol! På tilbagevejen: stop i god tid før dommeren og hold retningen. Hunden står med front mod dommeren (altså ikke vende siden til). * Når hunden skal løbe i cirklen, må der godt være lidt mere fart på end ved frem og tilbag. * Når dommeren opholder sig inde i cirklen ser han ALT. Ellers ikke! Lad ikke hunden holde positionen hele tiden, da den bliver træt og keder sig. Lad den sidde eller andet. Når dommeren vurderer en anden hund er hans fulde opmærksomhed dér. * Det er sværest at være den førtste hund i rækken. Ingen hund foran til at fange dens opmærksomhed. Den forreste hund vil ofte prøve at snuse og undersøgende forholdene, derfor skal handleren være meget oppe på dupperne. * Godbidder er OK, dog ikke når dommeren er ved hunden. Ingen godbidder umiddelbart inden, den skal bevæge sig. * Handleren skal ikke tale til hunden, når den er 'på' - dvs. når dommeren undersøger den, eller man løber med den. Det tager hundens koncentration, og den vil ofte kigge op, hvilket ikke er ønskeligt. * Føreren skal falde i et med omgivelserne - det er hunden, dommeren skal se. Ingen flagrende gevanter eller fancy farver - dæmpet og 'kedelig'. * Dommeren benytter racekarakteristika i bedømmelsen. Fx skal en border collie stå naturligt af sig selv (ikke stilles op). Da det er en levende og opmærksom race, må den gerne bevæge sig. Det er OK at flytte rundt på hunden nogle gange, mens dommeren dikterer sin bedømmelse. Så har han også mulighed for at se hunden fra flere sider. Man skal ikke prøve at undgå 'dårlige sider'. * En dommer vil altid spotte en god hund selvom handlingen ikke er perfekt. Omvendt kan en super handling ikke gøre en middelhund til en tophund. Og endeligt et lille fif, hvis man er nervøs: Spis mintpastiller i ringen. De overdøver de endophiner, man udskiller ved nervøsitet, så hunden ikke aner uråd! Som sagt et rigtig godt og lærerigt kursus for mig, der er sprit ny ud i handlingens ædle kunst. Når du har læst dette, har du sparet 480,- kr., som kurset kostede (smil).

27. februar 2010 Forholdene i Brøndby var næsten værre end i Dragør! Alt andet fodtøj end lange 100% vandtætte støvler ville være en katastrofe. Conni og Lilli havde lavet en ret lille bane af samme grund for at undgå de store søer, der lå på banen. Vi var kun 6 - 7 hunde til to instruktører, så efter en times træning var det slut. Planen var faktisk at træne med Sullivan på det næste hold, men da vi sluttede så tidligt, var der en times ventetid. Under de forhold valgte jeg at tage hjem. Øv. I morgen lyder vejrudsigten på regn, men handlerkurset med Michael Canalizo foregår heldigvis indendørs i ridehal, så vejret er uden betydning. Glæder mig rigtig meget. Jeg kan ikke lade være med at tænke meget på Stella. En af mine hundevenner spurgte i dag, om jeg ikke havde tænkt på at tage hende hjem. Jo, mon ikke! Der var ikke noget, jeg hellere ville, men så skulle jeg af med en af dem, jeg har, og det ville være endnu mere ubærligt. Måtte der vise sig de helt rigtige mennesker, der vil give Stella et skønt og aktivt liv, hvor hun er en væsentlig del af famlilien. Det er mit håb.

26. februar 2010 En stor flok vildgæs havde indtaget træningspladsen i formiddags, da jeg indfandt mig med hundene. Flot syn! Er kort sekund overvejede jeg at køre hjem igen uden at forstyrre flokken, men men men...... der er mange andre marker, de kan hvile sig på. De fik 5 minutter, så hentede jeg Oline og Sullivan. Derefter Cassie og Selma. Flokken lettede under højlydte protester, og de havde da også lagt deres visitkort adskillige steder! Men et flot flot syn, der bestemt må varsle forårets snarlige kommen. Træningspladsen var det rene is- og vandland. Godt at jeg har aflyst weekendens træning. Hundene gled rundt og bevægede sig meget forsigtigt. Det bliver spændende at skulle træne rally i morgen i Brøndby, hvor forholdene sikkert ikke er bedre end i Dragør. Vi får se.

25. februar 2010 I dag havde Maibritt og jeg booket hallen i Herringløse fra kl. 11.00 - 12.00. Jeg var spændt på, om Selma ville tage hjulet i normal højde. Det har hun ikke villet før - kun lav højde - men i Skibby tog hun hjulet uden problemer!. I dag sprang hun på normal højde med glæde. Fantastisk. Da jeg lige vendte ryggen til på et tidspunkt, smuttede hun op på vippen alene - øv. Hun har ikke rigtigt lært den endnu, og hun har slet ikke lært at kende forskel på balancebom og vippe. Hun fik sig derfor en lille flyvetur. Altså måtte vi hen og træne vippe nogle gange for at sikre, at hun ikke ville blive bange for den. Og så blev vippen lagt ned, så der ikke kunne ske flere uheld. Da vi lidt senere tog balancebommen, som Selma er blevet meget glad for, kunne jeg mærke hendes tøven - mon det pludselig ville bevæge sig? Vi tog den nogle gange, men opnåede ikke helt den hastighed, vi havde sidst. Til min store overraskelse kunne jeg træne fremsendelse over et flyv og to spring - ca. 15 m ialt - ved at lægge Selmas ruskeklud bag det sidste spring. Selma er kun interesseret i ruskekluden, når den bevæger sig, så jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg prøvede det. Det virkede fantastisk! Når hun nåede kluden kylede jeg en godbid ned til hende, og det betød, at kun kunne klare adslillige gentagelser og holde farten. Cassie fik også en tur på forhindringerne, inden vi sluttede af med at lade alle hundene lege udendørs i indhegningen.

24. februar 2010 Stella er en hvalp fra Yoda-kuldet, og fyldte et år 11. februar 2010. Hun bor på Fyn hos Hanne. Stella er til salg. Planen var, at Stella skulle have et kuld hvalpe eller to og hyrde i ny og næ, da Hanne har en lille fåreflok. Nu hvor Stella er fyldt et år, er hun stadig en lille tæve og skønnes for lille til at kunne bruges i avl, Fårene har ikke Stellas store interesse (endnu). Hård dom vil nogen mene af så ung en hund. Hvem ved, hvordan hun vil videreudvikle sig både fysisk og m.h.t. at tænde på får? Som opdrætter er jeg nu enig i, at vi alle har et meget stort ansvar for racen fremadrettet, og der skal udelukkende avles på de ypperste eksemplarer hvad angår helbred/fysik i forhold til racestandarden, hyrdeegenskaber og ikke mindst temperament. Hvad temperamentet angår, så er Stella nu mere end 'godkendt'! Hun beskrives som 'dejlig glad og sød og kærlig, omgængelig og fornuftig tæve' af en udeforstående. Helt bestemt avlsværdig på det punkt. Desuden er hun livlig og har fart. Stella vil efter min mening blive en dejlig familiehund, der sandsynligvis vil være perfekt til såvel agility som lydighed. Hun bor sammen med to border collie hanner og er jævnligt blevet passet i en familie med sheltier. Hun er vant til at omgås andre hunde på en fornuftig måde. Interesserede kan henvende sig til Hanne Rudbeck: e-mal rudbeck@email.dk telefon 41 45 57 09 eller 63 62 60 43

Stella Foto: Åsa Eriksson (gælder alle billeder af Stella)

Rolig og fornuftig

men også en rigtig spilopmager!

Livet er skønt

Glad og livlig

med en masse fart

og livsglæde

Det er Stella!

24. februar 2010 Jeg havde en sjov oplevelse i dag på træningspladsen. I øjeblikket ligger der så meget sne, at lågen kun kan åbne halvt. Dermed må bilen stå uden for på P-pladsen. Når vi skal hjem kalder jeg på en eller to hunde af gange og går ud med dem i bilen. I dag var det Oline og Selma, der var de sidste. Træningspladsen er ret stor, to tønder land, lidt aflang med en masse snedriver langs hegnet. Jeg stod ved lågen og kaldte på Oline og Selma. Selma kom med det samme, men inden jeg havde fået sat snor på hende, smuttede hun igen - Oline havde fået øje på endnu en lækker fugl på himlen, så hun spurtede ned i den fjerneste ende af pladsen med Selma efter sig. Det var OK, for Oline skal have al den løbetræning, hun kan få. Så startede jeg forfra med at kalde på Selma og Oline. Selma var ved Oline langt nede, og Oline var stadig meget optaget af de fantastiske fugle, der fascinerer hende så meget. Oline var meget meget træg til at komme!. Så tog Selma affære! Hun kastede sig mod Oline - løb lidt væk - tilbage og igen og opfordrede hende til leg. Det tændte Oline, og så gik den vilde jagt med Selma foran og Oline efter - i en direkte linje ned til mig. Selma stoppede først ved mine fødder og fik line på (plus en masse guffer og ros). Det samme gjaldt Oline. Og så kunne vi i ro og mag gå ud til bilen og køre hjem. Jeg siger ikke, at Selma bevidst hjalp mig, men det så unægtelig sådan ud.

23. februar 2010 Da jeg kom hjem i dag efter at have trænet to timers agility med Cassie og Selma, var jeg helt 'høj'. Mine hunde havde været så dygtige og så glade! Det med glæden er utrolig vigtig for mig. De er så arbejds- og legeivrige, at det skal opleves - umuligt at beskrive! Men deres fantastiske egenskaber kommer jo et sted fra! På Facebook kunne jeg læse, at Kadidja ikke er mere. Hun havde lymfekræft og blev 12 år. Jeg mødte Kadidja første gang for 9 år siden, da min datter Alice og jeg var på besøg hos Jette og Stig for at møde Sullivan, der kun var nogle få uger gammel. Kadidja brændte sig ind i min bevidsthed. Hun var noget af det smukkeste, jeg havde set, og det pudsige og sjove var, at hun havde en stor forkærlighed for at smutte ud på badeværelset og blive der. Det var inden den store ombygning, hvor hundene nu har deres egen fløj. Kadidja var Selmas mormor, altså mor til Rita. Man skal ikke være den store arvelighedsforsker for at spotte, at Oline og Kadidja også er i familie med hinanden, se selv billederne af Kadidja nedenfor. Kadidjas far Hugo (Redside Shadow) er Olines morfor, som Oline er opkaldt efter pga. den store lighed (Oline hedder Hugoline på stamtavlen). Jeg er glad for at denne skønne border collie lever videre i min lille Selma-skat.

Kadidja, hun blev 12 år

Kadidja er Selmas mormor. Kadidjas far er Hugo (Redside Shodow), der også er Olines (Hugoline) morfar. Ligheden fornægter sig ikke.

22. februar 2010 'Flot og fin, men kunne godt tage lidt på', det var dyrlæges dom i dag, da Selma fik sin årlige vaccination. Selma vejer p.t. 15,7 kg, og det er bestemt for lidt. Hun har vejet knapt et kilo mere, men har tabt sig her i snevinteren. Hun elsker at løbe i sneen og gør det hver dag. Den høje sne er mere krævende, end jeg lige har været opmærksom på. Altså mere mad! Jeg tror også, det kommer til at gælde Cassie, der løber mindst lige så meget. Oline og Sullivan løber også, men ikke tilnærmelsesvis i det tempo, som de unge tøser! Selma har jeg målt til ca. 48 - 49 cm i skulderhøjde, så hun skal op over 16 kg. I morgen tager vi til Skibby og træner agility. Planen var at fortsætte til Kr. Hyllinge og hyrde lidt hos Lone H. Jeg fik dog lidt kolde fødder, da jeg så vores træningsplads i dag med en masse is under et tyndt lag sne. Sådan er markerne også, så det vil være for risikabelt for hunde og får at træne i morgen. Og jeg har nu heller ikke lyst til at falde og brække et eller andet. Derfor er hyrdetræningen aflyst i morgen - øv, men fornuftigt.

21. februar 2010 Maibritt og jeg havde lejet Herringløsehallen en time her i formiddag til agilitytyræning. Men vejen derud var et kapitel for sig! Hold da op, vejret så fint ud hjemmefra, men lige så snart, jeg var kørt fra motorvejen, så var der dømt snedriver på vejene. Det føg utrolig meget, og endnu en gang takkede jeg min skytsengel for, at jeg midtvinter skiftede til vinterdæk. Det gik fremad i 2. og 3. gear, så min tidsplan skred lidt. Nå, men frem nåede vi i god behold, og så skulle der trænes. Selma er stille og roligt blevet introduceret for banlancebommen med en person på hver side. Så skete der det i dag, at Selma selv søgte opgangen og løb - endda i pænt tempo - over den og stoppede fint op på feltet. Hun gentog det flere gange, og derefter måtte jeg decideret stoppe hende, for hun syntes bare, det var så fantastisk! Det lader virkelig til, at Selma er ved at blive en dejlig modig hund. (I går løb hun på eget initiativ op ad en trappe i hallen i Vallensbæk) Vi trænede lidt slalom, noget handling med spring og tunnel og endelig muren. For sjov skyld ville jeg se, hvad Selma ville sige til 'bordet'. Hun syntes, det var sjovt og hoppede gerne op og dækkede. Cassie skulle også have lidt træning, og det fik Maibritt lov til. Det var nu mest for at hun skulle opleve, hvor skøn Cassie er at arbejde med. Når vi træner om onsdagen, hvor der er mange andre border collier, der gør, er det meget meget svært for Cassie ikke at følge trop og gø. Det vil jeg meget gerne have stoppet. Det gik faktisk OK i dag, men der var heller ikke andre gøende hunde. I eftermiddag har jeg trænet et unghundehold og et rallyhold her på træningspladsen i Dragør. Det var koldt, koldt koldt! Jeg måtte ændre lidt i min planlagte træning, for det gjaldt nu om at holde alle hunde i gang hele tiden. Jeg tror, det lykkedes meget godt, men det blæste mere og mere op i løbet af dagen, og da jeg kom hjem viste det sig, at vi havde 7 frostgrader. Ikke noget at sige til, at vi alle frøs!

Stella, sommeren 2009 - nu til salg 20. februar 2010 Jeg har lige været til agilitystævne i VAS, Border Collie Klubbens Vallensbækafdeling - blot som tilskuer. Der hørte jeg, at en Olinehvalp var til salg, da den var bange for fårene! Hallo, hvad sker der her? Det handlede om Stella, en hvalp fra Yoda-kuldet, der netop er fyldt et år. Stella var fra starten den mindste i kuldet, en smuk trefarvet hvalp, der stod mit hjerte meget nær, da det var usikkert, om hun kunne klare sig blandt de større søstende. Det kunne hun - ukuelig livsvilje. Hun kom til en af mine hundevenner på Fyn, der har en lille flok får. Stella skulle både bruges i avl, men skulle også hyrde lidt. Bl.a. hendes ringe størrelse nu i en alder af et år gør, at hun skønnes uegnet til avl. Men ingen ved selvfølgelig p.t., hvor høj hun ender med at blive, når hun er udvokset som godt to-årig. Hun kan først officielt måles til agility, når hun er 18 måneder gammel. Hun er også stadig lidt kalveknæet. Det lader ikke til, at Stella har den store interese for får, hvilket er underligt, da begge hendes forældre er meget tændte og hyrder. Men der er selvfølgelig aldrig nogen garantier. Jeg ville dog ønske rigtig meget, at jeg havde mulighed for at tage hende hjem, men med fire hunde er den mulighed ikke tilstede. Nu brænder jeg selvfølgelig vildt meget for at prøve at tænde hende på får, dér hvor jeg hyrder med Cassie og Selma. Hanne havde fortalt mig, at hun ville sælge Stella til en af sine agilityhundevenner. Den mulighed er åbenbart ikke tilstede alligevel, så derfor er Stella sat til salg noget bredere. Det er selvfølgelig OK, men det rystede mig nu en del at høre det på den måde til et stor agilitystævne: En Olinehvalp er til salg, da hun er bange for får!

17. februar 2010 Flere af mine hvalpekøbere er på Facebook, og det er en skøn måde at holde kontakt på. Samtidig bliver jeg 'automatisk' opdateret om hvalpenes meritter til træning og konkurrencer. Jeg har netop modtaget en meget sød FB-besked fra Stckholm: Øystein Johannessen Quiding Tusen takk for verdens beste hund!!! I dag elsker jeg ham ekstra meget! I går kl. 19:43 • Lone Börger Øh, selvtak! Hvad har Othello nu lavet....? I går kl. 23:00 • Øystein Johannessen Quiding Ingenting, han er bare fantastisk! Alltid! I dag kl. 00:04 • Lone Börger Jamen det er da bare skønt at høre! Hils Charlotte. I dag kl. 08:05 • Othello er fra Olines første kuld med Joey. Han bor i Sverige og er meget aktiv inden for lydighed, spor og hyrdning og har vundet flere konkurrencer.

Othello, Charlotte og Öystein

Othello og Charlotte

16. februar 2010 Så kom Selma til agilitytræning hos Tina Mette igen. Det var fire uger siden sidst, da Tina Mette var syg forrige gang. Når man kun træner hveranden mandag betyder det virkelig noget, når en træningsgang bliver aflyst! Men vi har jo trænet rigtig meget selv, så vi er kommet et pænt stykke. Det lader til, at alle mine hunde har en forkærlighed for A-brættet og slalom. Det gælder også Selma! Herhjemme træner vi lavt A, men de andre steder er det A-bræt i konkurrencehøjde. Det generer ikke Selma, der ikke har problemer med at stoppe på feltet. Nu skal hun lære at blive stående på feltet, til hun får sin releasekommando (go). Og jeg vil lægge mere afstand på til mig. Slalommen træner jeg med klikker og 'tænke selv'. Det går bedre og bedre. Træner med variabel belønning. Vi trænede desuden en masse fremsendelse og handling. Her skal jeg også opdateres med nye træningsmetoder! Det er længe siden, at jeg har løbet agilitykonkurrencer, så der er virkelig en del at indhente. Det glædelige var, at jeg faktisk kunne løbe i et pænt tempo. Jeg kan sagtens følge med Selma - en helt anden sag er Cassie! Jeg lavede et blind cross dvs. jeg vender ryggen til hunden i en vending. Det bryder jeg mig ikke om, og har ikke ment, det var nødvendigt. Blind cross skiftet foregik mens Selma var inde i en tunnel, så det var OK. Jeg kan godt se, at det med fordel kan bruges i enkelte situationer. Som sædvanligt trænede vi ud over den planlagte tid, så vi var først hjemme kl. 23.00.

13. februar 2010 Selma blev andenvinder i dag i Sorø. Hun stillede op i Rally, begynderklassen, og opnåede 97 point ud af 100 mulige. Der var 25 tilmeldte hunde i klassen, og Selma var en af de absolut yngste. Hun fik en meget fin blå rosset og et stort kødben! Sullivan stillede op i ekspertklassen, og vi opnåede i fællesskab 90 point ud af 100. Der var 20 tilmeldte i klassen, og vi blev nr. 13. Det var en god investering at tage et par timers træning i går i hallen i Skibby. Sullivan gennemførte en perfekt bakkeøvelse for første gang til en konkurrence. Det var jeg super glad for. Der er kommet glæde ind i Sullivans gennemløb - så meget, at han lige spurtede hen til dommer Frank for at hilse på ham! Heldigvis kom han lynhurtigt tilbage, da jeg kaldte ham på plads. Det må have kostet 3 point for 'hunden ude af kontrol'. Skønt at have en glad og social hund, der elsker mennesker, men en anden gang må han nu godt hilse uden for banen! Det var en rigtig hyggelig dag i gode hundevenners selskab. Og min lille Selma er bare så dygtig! Næste rallykonkurrence er den 20. marts i Mørkøv, Belgierklubben kreds 8. Desværre er det kun resultater i DKK kredsene, der tæller med til DM-udtagelser.

Luna fra Yoda-kuldet. Luna bor i Gevninge på Sjælland 11. februar 2010 I dag fylder Yoda-kuldet et år! Hvor tiden bare går stærkt. Jeg har fået to hilsener i dag fra henholdsvis Luna og Stella. Stella bor på Fyn hos Hanne. Tilbagemeldingerne fra alle ni i det forløbne år har været meget positive. Det er jeg taknemmelig for. Specielt er jeg himmelhenrykt over, at alle hvalpene har et godt temperament. Vejret har, som det sig hør og bør, været fint med en masse solskin. Her i aften har jeg fået endnu et par hilsener og to nye billeder af Kia. Se nedenfor.

Kia, der bor i Herlev. Hun træner lydighed og rallylydighed

9. Februar 2010 Endelig afsted til fårene! Det er nogle uger siden, vi sidst har hyrdet, men nu er vejret efterhånden så fint, at vi kan gå på markerne. Fårene skulle hentes i stalden, og det klarede Cassie uden problemer. Lone H. sagde med et glimt i øjet, at det kan kun en færdigtrænet hund klare iflg......osv. Cassie er i gang med at lære fradrivning, så det gik vi igang med at træne. Der var et voldsomt træk mod stalden, så det var lidt svært. De smuttede da også fra os, så de måtte hentes igen! Cassie havde midlertidigt fået hukommelsestab - hvad er det nu 'away' og 'go bye' betyder....tænke, tænke, tænke.... Der måtte en genopfrisker til, så nu stod den på cirkeltræning med henholdsvis 'away' (løb højre om), og 'go bye' (løb venstre om). Samtidig trænede vi lie down (dæk) alle steder i cirklen med vægten på kl. 3 og kl. 9. Fortestil dig cirklen som er urskive, hvor kl. 12 og 6 er den lodrette akse og kl. 3 og 9 er den vandrette. Jeg står inde i midten sammen med fårene, der forholder sig i ro. Det gik fint, og Cassie kunne alligevel godt huske alle kommandoerne (smil). Derefter var det Selmas tur. Hun var af en aller anden grund ikke særlig interesseret i fårene - jo, når de løb, og de startede selvfølgelig med at smutte tilbage i stalden. Altså ind og hente dem. Selma fik dem ud med lidt hjælp. Ved hjælp af en anden hund, kom der lidt gang i fårene og det lykkedes at tænde Selma igen. Hun fik lov til at løbe og hyrde alt det, hun ville. Den endte med, at Selma absolut ikke ville stoppe igen - herligt! Da jeg satte mig på hug og kaldte på hende, kom hun dog og fik meget meget ros.

7. februar 2010 Hundene og jeg har ikke kunnet komme på træningspladsen i snart to uger pga den megen sne. Vi har måttet aflyse lydighedstræning de sidste to søndage. Vi kunne sagtens træne i sne, men det har ikke været muligt at køre ind på P-pladsen, og lågen ind til pladsen har været gemt i snedriver. Jeg har virkelig kunnet mærke på hundene, at de har savnet muligheden for at løbe rigtigt igennem. De har været meget i haven (der er lille, men man kan rende rundt og lege), de har været på stranden og gået ture ved siden at agilitytræningen indendørs, men der manglede nu noget! Så her i formiddags - bevæbnet med mine nye vinterdæk og en stor sneskovl - tog jeg derover. Jeg måtte holde på selve vejen med katastrofeblinket tændt, mens jeg gik i gang med at rydde sne. Først handlede det om tilkørslen fra vejen til vores P-Plads. Det var hårdt, men det kunne lade sig gøre. Så gik jeg en tur rundt på P-pladsen for at finde de steder, hvor der lå mindst sne. Der ligger mange driver, så det er meget let at sidde fast. Jeg kørte bilen ind og undgik sneen, hvor den var højest. Dernæst hen til lågen ind til selve træningspladsen. Den var gemt i en stor snedrive, altså i gang med sneskovlen igen. Lågen åbner ind mod pladsen, så jeg måtte kravle over for at kunne fjerne sneen, så lågen kunne åbnes sådan nogenlunde. Imens jeg arbejdede kom en af foreningens elever, der ikke havde opdaget, at træningen var aflyst i dag. Kan kørte lige ind i en snedrive på P-pladsen, men kom dog fri. Hund, fører og datter fik mast sig igennem lågen, så vuffi i det mindste kunne få sig en rigtig god løbetur i sneen! Endelig færdig, så hjem og hente alle mine hunde og afsted til træningspladsen. De blev bare så glade. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set Sullivan løbe så meget! Det var så fantastisk at se dem alle boltre sig i sneen. Det var ikke koldt (eller også havde den megen skovlen sne givet mig den indre varme), og en time går hurtigt! Jeg kunne mærke på hundene, at det var ret hårdt at løbe i al den sne - så jeg forventede dejlig trætte hunde, og det fik jeg!

Cassie tager sig et hvil 5. februar 2010 Herligt man kan leje en hal to timer meget billigt! Hallen ligger godt nok i Skibby, men alligevel. Det tager 50 minutter i køretid, så det er bestemt overkommeligt. Cassie kom på banen først. Vi skulle træne fremsendelse og 'bliv'. Det kunne trænes i et hug. Når man ikke har nogen hjælper, må man selv lægge legetøjet bag det sidste spring. Altså må hunden lære at blive siddende. Det blev trænet intensivt, og til sidst gik det hel fint med fremsendelse over 4 spring med 5 m' s afstand - det er, hvad der er mulighed for i hallen. Selma skulle også træne fremsendelse, men hun har ikke lært at blive siddende så længe. Desuden er hun ligeglad med legetøjet, når det ligger stille. Godbidder er løsningen, men jeg kunne kun nå to spring, da hun som sagt lige skal lære at blive på stedet. Til gengæld løber hun fint frem og springer over fire spring, når jeg løber med - ikke noget med at stoppe og kigge efter mig. Det er fint. Selma er vild med at træne felter på A-brættet, og når hun ser sit snit til det, smutter hun lige op på A' et. På dette stadium bliver hun belønnet for alle initiativer i forhold til at tage forhindringerne. Selma kom også over balancebommen tre gange, hvor jeg holdt lidt ved i halsbåndet, da hun lider af højdeskræk. Hun klarede det nu rigtig fint. Slalom med 8 pinde, vi træner teknik ikke hastighed, den skal nok komme. Det vigtigste er, at Selma synes det er super sjovt! Cassie fik trænet lidt felter på A-brættet, og slalommen blev taget et par gange. Hallen på Hasselgården er rigtig god til træning af moduler og delelementer. Der er dog et lille minus, og det er sisaltæppet. Det er meget hårdt for poterne, når hunden løber stærkt og foretager skarpe vendinger i høj fart. Så det undgik jeg så vidt, det var muligt. Jeg var mest obs på Cassie, der altid har fuld fart på. Dog, poterne klarede det fint! Og så fik jeg også taget et par billeder, selvom det er noget af en udfordring uden hjælper!

Selma i fin stil

Tunnellen er OK, men jeg foretrækker absolut A-brættet (tror jeg, Selma tænker!)

Ja, ja, jeg synes også, A-brættet er ret fedt at træne på!

4. februar 2010 Det var på forhånd spændende, om vi kunne komme til agility i går aftes. Ugen før blev træningen aflyst pga. store snemængder. Herringløse er et stykke ude på landet, og det sidste stykke kan to biler ikke passere hiananden, og slet ikke nu med sne i begge sider. Vi fik en melding om, at vejene var ryddede i området, så det store spørgsmål var P-pladsen foran hallen -den ligger lidt ned i terrænet - og opkørslen, når man skal hjem. Mange biler har kørt baglæns dér og har måtte skubbes op det sidste stykke op inkl. min bil - før nye vinterdæk (smil). Alt var dog meget fint og ryddet. Tina havde meldt afbud pga. vejret, så jeg trænede selv Cassie. Min dårlige ryg klarede det bedre end forventet, og jeg kunne løbe (hurra). Jan lavede en rigtig løbebane, så ryggen blev virkelig testet. Nu ved jeg præcis, hvor der skal sættes ind: Fremsendelse Bliv siddende/liggende Holde bøtte (ikke gø) En stor glæde var slalommen, hvor hastigheden er meget fin. Der var kun få fejl. Jeg har lejet hallen i Skibby et par timer på fredag, hvor jeg kan tage fat på indsatsområderne OG træne min lille Selma.

Cassie 2. februar 2010 I dag har været en meget meget trist dag. Når jeg er ked af det, er det godt at gå en tur ved stranden. Selvom jeg gik to timer med mine dejlige hunde en af gangen, hjalp det ikke rigtigt. Da jeg åbnede min mail i morges var der en frygtelig nyhed fra Norge. Oline og Rustys hvalp Kim var ikke mere. En meget trist ulykke havde sat et alt for tidligt punktum for hendes unge liv. En af de voksne tæver havde bidt hende så voldsomt, at hun måtte aflives. Det var sket for to uger siden, men det er selvfølgelig en meget svær besked at skulle give til opdrætteren. 'Min' nordmand havde været skrevet op til Kim lige siden jeg annoncerede parringen med Rusty. Hun skulle have været hans nye konkurrencehund.

Oline

Sullivan - uh, det er koldt på poterne!