14. januar 2009 Vejret var tåget med lidt støvregn, men det skulle ikke afholde os fra en tur til stranden. Jeg valgte at gå en lang tur med Oline først pga. regnen, så Selma ikke skulle sidde længe i bilen og være våd, hvis hun gik tur først. Det var nu lige meget, for regnen stoppede, da vi steg ud af bilen. Det er noget siden, at Oline har været på stranden, og hun nød det virkeligt! Pga. det disede vejr, var der ikke mange fugle på vingerne, så hun løb ikke efter fugle. Der er nu også så meget andet at foretage sig på stranden. Så var det Selmas tur. Det blev også en lang tur. Alt blev undersøgt. Det er jo et fantastisk naturområde, vi har ved stranden med lidt kuperet terræn, små søer, siv. græs, sand og ikke mindst mange ænder, svaner og måger. Det var lavvande, så Selma oplevede også 'andemad' i vandet og hel klart vand som - nej - ikke kunne drikkes, men det blev forsøgt. Vi brugte megen tid på at kigge på ænder, der susede afsted i vandspejlet, når vi nærmede os. Svanerne lå lidt længere ude og vuggede på vandet. Dem kiggede vi også længe på. Og så var det, at vi lige drejede rundt om en lille sandbakke og dér - ude i vandet ret tæt på lå en stor sort sten - den var bare skræmmende - Selma sprang tilbage 5 - 10 m! Og så langsomt, meget langsomt tilbage, for hvor er man bare nysgerrig, Vi kunne ikke komme ud til stenen, som lå uden for gummistøvleafstand, men alligevel slappede Selma af, da hun opdagede, at den lå helt stille. Vi mødte også et par venlige hunde. Først en Golden Retriever Balder, der nåede at snuse hende bagi uden at hun opdagede ham. De hilste pænt på hinanden, og Selma fjollede lidt rundt. På hjemturen dukkede der så en stor sort New Foundlænder op. Det viste sig at være en 11-årig gammel tæve, som Selma smuttede ind under - masser af plads der under maven på Emma, som den hed. Selma tog den store hund helt cool. Alle de mennesker, vi møder, er selvfølgelig helt fortabt i Selma og er imponeret over, at hun er så frygtløs - hvor er det bare dejligt. Hun sov det meste af eftermiddagen, strandturen varede nogen lænegere end planlagt, men hun har virkelig fået en på opleveren i dag. I morgen tager jeg Selma med til Kr. Hyllinge hos Lone H., når jeg skal hyrde med Cassie. Jeg vil gerne have, at Selma lige møder en ko, en ged, et får, høns og katte. Lone har det hele.
|